Førstehjælp i stalden
Her er Dyrlæge Niels Tellerups forslag til, hvad staldens førstehjælpskasse skal indeholde.
En Animalintex: Det er et stykke sugende vat-bind som ikke klistrer til et sår. Bindet indeholder nogle lægende salte, som ikke er doping.
Vi bruger det til mange formål:
– tørt, direkte på sår.
– vådt, dyppet i koldt vand ved akutte friske sportsskader,
– vådt , dyppet i varmt vand ved ældre skader eller ved inficerede sår (bidsår, hovbylder og lign.)
To stk. Vet-flex: elastikbind, som er nemme at forbinde med
En ispose: Hvis man slår på posen, så vil de kemiske stoffer få posen til at fryse. Isposen anbringes på helt friske ømme skader eller hævelser i 20 minutter. Du skal lægge et par runder Vet-flex underneden, så huden ikke beskadiges. Vet-flexen kan lægges færdig oven på isposen, hvorefter den holder posen på plads.
Et termometer: du bør altid tage temperaturen, hvis din hest ikke helt er sig selv, eller hvis der er andre syge eller hostende heste i stalden – ofte er der feber, inden din hest bliver syg, så du kan måske snuppe det i opløbet. Normaltemperaturen for en hest er 37-38.5 – over 39 er feber
En flaske sår-rens, f.eks. klorhexidin (0.05% opløsning, klar til brug): bruges til småskrammer, som ikke er igennem huden og ikke behøver dyrlægebehandling. Sår, som skal syes, er der i øvrigt bedst bare at spule med vand og så anlægge en Animalintex + Vet-flex. Undgå for stærkt ætsende midler – som jod m.fl. – i sår.
En pakke køleler: bruges behandlende eller forebyggende mod hævede ben. Husk dog at tale med dyrlægen førstkommende hverdag, hvis du har brugt det . Der er nemlig altid en årsag til, at hesteben hæver. Ud over at behandle, bør man derfor overveje årsagssammenhængene sammen med dyrlægen.
Ingen af produkterne er skadelige eller virker dopende.
Hvis staldapoteket indeholder disse – eller – tilsvarende ting, så er man godt dækket ind. Jeg synes omvendt, man skal passe på ikke at have for mange håndkøbsprodukter liggende. Receptpligtige varer (f.eks. penicillin eller smertestillende midler) hører heller ikke hjemme i staldkassen og bør kun anvendes i enkeltstående tilfælde efter vejledning af dyrlægen.
